Sjov malerworkshop for kreative børn

– Malerworkshop for børn, hvor alt er tilladt….næsten 🙂

 

En verden af kunst i tre dage…….det skal være sjovt, kreativt, frit, styret og underholdende.

Det foregår i mit atelier, der er fyldt med skøre, skæve, sjove og finurlige malerier, brædder med ord på, køer, fotos, sten og malede borde. Så atmosfæren og stemningen er i top og temmelig autentisk!

Du kommer til at bruge akrylmaling, glimmer, tusser, blyanter kul og meget mere. Og så bruger vi både lærred, papir, træ og hvad der eller måtte dukke op.

 

Jeg kommer med spændende og skøre oplæg:

Måske skal vi kaste med maling og så finde motiverne. Måske på afdækningspap?

Bagefter laver vi parafraser, hvor vi tager en anden kunstners værk og lader os inspirere stærkt af det. Måske på rigtigt lærred?

Og så kan vi lave småt ”dimsearbejde” med udgangspunkt i aboriginal kunst fra Australien eller mandelaer fra Asien. Måske på et stykke træ?

Det kan også være, at vi finder på andet undervejs….Alt er jo tilladt… 🙂

 

Praktisk:

Hvornår: Datoerne er ikke fastsat endnu. Alle tre dage 9 – 15. Fernisering på tredjedagen kl. 15 – 16. Alle forældre, bedsteforældre og venner er velkomne.

Hvor: Art& v/Billedkunstner Lene Sandvang, Slotsgade 10, baghuset, Hillerød.

Pris: 975 kroner, hvoraf cirka 200 kroner går til materialer og fernisering. 500 kroner betales som depositum ved tilmelding og resten en måned før kursusstart.

Hvem er det for? Børn 7-12 år, som nyder at udtrykke deres kreativitet og gerne vil have det sjovt.

Tilmelding til: LS(at)lenesandvang.dk.