Anmeldelse Kunstavisen marts 2013

Modsætninger mødes…

Af Preben Winther

I yderkanten af Kerteminde midtby, et par gader fra havnen, ligger en gammel offentlig bygning, lidt stateligt-beskeden, med to etager, jernbindinger og gulkalkede mure. Det er den fordums toldbod, hvor Kerteminde Kunstforening nu har til huse. Efter dagens målestok er rummene ikke store, bortset fra et på første sal, men der er pæn højde til loftet, og de gamle bræddegulve og mange kroge og trapperummet forlener det hele med stemning, i ordets bedste forstand.

Væsensforskellige udtryk

Kerteminde Kunstforening har til sin seneste udstilling inviteret to vidt forskellige kunstnere til at danne par. ”Mine værker er inspireret af det smukke landskab omkring Kerteminde, ikke noget bestemt sted,” oplyser den lokalt bosatte Hanne Andersen (f. 1956). Lene Sandvang, Hillerød (f. 1963) lader sig påvirke af byernes mange udtryk og indtryk og er især fascineret af en kunstner som Jean-Michel Basquiat og af street art. Hun har været med i utallige projektsammenhænge inden for billedkunst og ledet maler-workshops. Er det sådan, at lige børn trods alt leger bedst, eller at modsætninger mødes, og sød musik opstår?

Der er faktisk kommet en rigtig spændende helhed ud af udstillingen. De to kunstnere har i underetagen valgt at hænge op i forskellige rum, men i det større lokale ovenpå har de vovet at konfrontere hinanden. Det er slet ikke så ueffen. Deres væsensforskellige udtryk gør, at de fremhæver hinandens individualitet og særpræg, og at der dem imellem skulle opstå nogen form for konkurrence er utænkeligt.

Styrke og svaghed

Hanne Andersen færdes meget i naturen, og det er her hun henter råstoffet til sine malerier. Hun ser og sanser i det fri, men når det oplevede skal omsættes til lærredet, sker det i atelieret. Her mødes hun selvfølgelig, bevidst eller ubevidst, også med den endeløse række af landskabsmalere, der i kunsthistorien går forud for hende. Men hendes eget bidrag til kunsten er indfældet i sin specielle niche.

Hanne Andersen er bedst, når hun med næsten ydmyg redelighed lader en hel enkel landskabsvision udfolde sig på billedfladen, med en spartel der har kradset og skrabet og fyldt ud, til det ønskede er fremstået, så spartansk, at man kan komme i tvivl om tilstedeværelsen af et landskab, ud over i kunstnerens eget sind. Med en antydning af en kiming yderst ude, måske, eller nogle modigt-overgivne farvetråde, der er slasket op over lærredet nedefra og illuderer græsser i close-up, uden alligevel at være det. Svagere er hun, hvor den ligesom har skullet have landskab for hele udtrækket, og rosa, meget gule, meget grønne og alt for blå farver tørner sammen i noget, der aldrig kommer meget ud over det sympatiske anslag, der skal arbejdes videre med. Det kan undre, at Hanne Andersen ikke luger ud i sin produktion med mere hård hånd, når hun vitterligt kan male, endda rigtig godt.

”Intet er helligt”

For Lene Sandvangs vedkommende er det meget vanskeligere at stille krav om udvælgelse og krav til udtrykkets karakter. Dybest set maler hun hele tiden ét stort værk, uanset hvor mange lærreder, der måtte være tale om. Farverne er vilde og brugen af dem uhæmmet. Hun sampler symboler og troper og figurer, hun drysser sentenser og ord ind, hvor det måtte passe og ikke passe. Plus kinesiske skrifttegn (og har i øvrigt lært kinesisk). Kunstnerens tilgang er graffiti- og street art’ens, men stilmæssigt er hun sin egen.

Med begejstring kundgør hun, at et af hendes bon mot’er er at ALT ER MULIGT, og at en af hendes yndlingsopfordringer til deltagerne i hendes workshops er STJÆL FRA HINANDEN! ”Intet er helligt,” bekender hun med et bredt smil.

Det oser hendes billeder også af, og derfor emmer de paradoksalt nok af den særlige form for renhed, der kan ramme én, når udtryksoverskud og –glæde overtrumfer ethvert tilløb til selvhøjtidelighed eller filisteri. Det er collager af indtryk, fliksende og flaksende som en lydmontage, billedkommunikation på et plan, man ikke møder hver dag.

 

Udstillingen kan ses i Toldboden

Strandgade 3, Kerteminde

frem til den 24. februar

Tirsdag-søndag 12-16