• 31/1, 2017
  • Lene Sandvang

Udstilling i Helligåndshuset 1 – 12.2 2017

Det glæder mig at kunne invitere til fernis d. 1.2. klokken 17-19 i Helligaandshuset på Strøget i København.

Det er K2’s internationale udstilling i København – og jeg er inviteret med som gæst

Kunstnersammenslutningen K2 – Københavnske Kunstnere har inviteret sin tyske venskabsforening Art Phönix International på besøg i Danmark. 16 danske og 20 tyske kunstnere er gået i dialog og udstiller sammen i den smukke og stemningsfulde Søjlesalen i Helligaandshuset ved Amagertorv i København. På udstillingen vises maleri, skulptur og grafik.

Udstillingens titel er “Dialoger” og symboliserer samtalen på tværs af landegrænser. Udstillingen sammenstiller de enkelte kunstneres udtryk og skaber derved mulighed for yderligere dialoger, både
mellem kunstnerne, og – ikke mindst – mellem værkerne og publikum.

Udstillingen varer til 12.2 og er åbent hver dag 13 – 17.