Minikunstrunden 9.9.18

Kom på besøg hos 5 kunstnere fra Kunstrunden

Guidede tur med Margit Borring, formand for Hillerød Kunstforening

 

Nu har du mulighed for at komme på besøg i forskellige kunstneres atelierer/værksteder.

Søndag den 9.9. åbner 5 kunstnere i Hillerød dørene op for alle med kunstinteresse. De 5 kunstnere er Louise Thygesen, Klas Fernblad, Merete Eliassen, Iben Jakobsen og Lene Sandvang som laver maleri, tegninger, akvareller, tekstilkunst, smykkekunst og skulpturer.

Det bliver en meget varieret rundtur, hvor alle fem kunstnere fortæller og forklarer, hvorfor det netop er den kunstart de arbejder med, hvordan de griber det an, og hvad der inspirerer.

Turen ledes af Margit Borring, som ser til, at alle finder frem til de fire steder. Man mødes hos Lene Sandvang, Slotsgade 65, kld. i Hillerød søndag den 9. september kl. 13. Derefter kører man til de næste kunstnere i egen bil, samkørsel arrangeres på stedet. Turen forventes sluttet kl.16. Det er gratis at deltage – tilmelding på SMS til Louise Thygesen på 28699685 med oplysning om navn og antal deltagere.

Se mere på www.kunstrunden.dk. Her kan man også finde oplysning om de enkelte kunstnere.

Så er det nu – jeg snart flytter fra mit atelier Slotsgade 10, baghuset i Hillerød

Det ser ud til at tiden som midlertidig beboer af mit Atelier Art& snart lakker mod enden……Jeg håber som altid, at der lige om lidt sker nogle gode ting, så jeg ikke skal flytte alligevel……for nu har jeg boet der midlertidigt i snart 9 år. Men det er første gang i de 9 år at jeg har modtaget en reel skriftlig opsigelse, så det kan godt være at det virkeligt er nu, det er nu….?

….31.3.18….? Så kender du nogen, som kender nogen? Så er jeg snart parat til indflytning….!

Frederiksborg amts Avis har skrevet en meget fin artikel om det:

https://sn.dk/Hilleroed/Solnedgang-for-Sandvang-i-Slotsgade/artikel/717289

Udstilling i Sognelængen i Ramløse

Ferniseringen er overstået for et stykke tid siden – d. 4. januar. Sikken en skøn aften – masser af mennesker, kunstertale, mange sprøgsmål, god energi, smuk buket blomster kreeret til kunderinden – så den var høj og farverig – og bagefter skøn jazz med Pater Porsagers Jazzkapel.

Der er åbent i hverdagen – 9-13. Så kom bare forbi og se på malerierne 🙂

Sognelængen ligger lige ved siden af Ramløse Kirke.

Hornbæk Museum: Kunst i Teltet

Hornbæk Museum har inviteret mig til at udstille i weekenden d. 15. – 16.7.:
“Kunst i Teltet” på Museumsgrunden, A. R. Friisvej 15, Hornbæk.

Jeg er der begge dage fra 11 – 18.

Glæder mig meget – og måske ses vi i sommerlandet?

Kunstrunden Nordsjælland 2017

Atter i år inviterer vi – en flok kunstnere i Nordsjælland – indenfor i vores værksteder.

Derfor er der åbent i mit Atelier Art& d. 18. – 21. maj.  Kom forbi mit værksted, se kunsten og få en snak. Åbent alle fire dage 11-17.

Og – så er der er fællesudstilling på Marienlyst Slot i Helsingør 12. – 21. maj. Åbent alle dage 11 – 17. Fernis lørdag d. 13. maj 13 – 15. Her kan du få overblik over alle os kunstnere i Kunstrunden og se, hvem du vil besøge på din runde…….

Lykketrolde i Hillerød

Slip kreativiteten løs
– Mal din helt egen lykketrold

Nu starter foråret…….nærmere bestemt fredag d. 28.4. klokken 16 – 18 på Torvet i Hillerød under Spring Night, hvor jeg hjælper nysgerrige og kreative børn og voksne med at dekorere og male Lykketrolde.

  • StreetArt trolde eller kunsttrolde
  • Ensfarvede cool, farverigt fantasifulde
  • Glimmerbesatte eller goth?
  • Kommunikative eller….?

Du støtter Kræftens Bekæmpelse med 20 kroner ved køb af en gaveæske.

Jeg dekorerer selv en Lykketrold, som man kan byde på. Overskuddet går til et godt formål. Det hele sker i tæt samarbejde med Kop & Kande i Hillerød.

Hillerød Kunstdage 2017

Traditionen tro er der Hillerød Kunstdage med kunst i hele Hillerød i weekenden 24.-26. marts.

Mit galleri og atelier Art& holder også åbent.

Der er masser af spændende MailArtKunst, StreetArtInspirationer og farver i spandevis. Kom forbi til et kig, en snak, lidt inspiration eller bare en kop tår kaffe 🙂

Åbent fredag 15-19, lørdag og søndag 10-17 begge dage

Udstilling i Helligåndshuset 1 – 12.2 2017

Det glæder mig at kunne invitere til fernis d. 1.2. klokken 17-19 i Helligaandshuset på Strøget i København.

Det er K2’s internationale udstilling i København – og jeg er inviteret med som gæst

Kunstnersammenslutningen K2 – Københavnske Kunstnere har inviteret sin tyske venskabsforening Art Phönix International på besøg i Danmark. 16 danske og 20 tyske kunstnere er gået i dialog og udstiller sammen i den smukke og stemningsfulde Søjlesalen i Helligaandshuset ved Amagertorv i København. På udstillingen vises maleri, skulptur og grafik.

Udstillingens titel er “Dialoger” og symboliserer samtalen på tværs af landegrænser. Udstillingen sammenstiller de enkelte kunstneres udtryk og skaber derved mulighed for yderligere dialoger, både
mellem kunstnerne, og – ikke mindst – mellem værkerne og publikum.

Udstillingen varer til 12.2 og er åbent hver dag 13 – 17.