• 1/3, 2019
  • Lene Sandvang

Ninas Naturcafé

Jeg har den store glæde at udstille ved Ninas Naturcafé i hele åbningsperioden: 18.4 – 1.10.19. Fernisering skærtorsdag d. 18.4. kl. 15. Adresse: Kirkeltevej 101, Kirkelte, 3450 Allerød. Jeg har både udstilling og workshops med maleri og Qigong 🙂

Malerworkshop for bedsteforældre og deres børnebørn:

Jeg glæder mig til at invitere børn og bedsteforældre ind i det skønne farverige univers, hvor alle maler,  og detbliver sjovt, kreativt, frit, styret, lærerigt begge veje og underholdende. I kommer til at bruge akrylmaling, glimmerlim, tusser, blyanter kul og meget mere. Og så bruger vi både lærred og træ og hvad der eller måtte dukke op.
Det foregår udenfor på Ninas Naturcafé. Så omgivelserne kan ikke være smukkere.

Det er torsdag d. 4.7. og fredag d. 5.7. Begge dage 11-15. 200 kroner for en dag inkl. materialer.

Qigongtimer: Bliv stærk, smidig og fokuseret med Qigong

Vi træner Taiji 18 Qigong, som er en serie på 18 øvelser, hvor man skånsomt får trænet hele kroppen og opbygget ny styrke. Øvelserne er simple, afslappende og lette at lære. Qigong er ældgamle kinesiske helseøvelser, der er forebyggende, styrkende og helbredende. De er samtidigt beroligende og afstressende.

Det er 5 torsdage 2019: 13.6., 27.6., 11.7., 18.7. og 25.7. Alle dage 11-12. 75 kroner pr. gang.