Kurser 2025
* fokus
* kreativitet
* innovation
12 mandage 10-13
20.1. - 7.4.
(2 pladser tilbage)
21.1. - 8.4.
(6 pladser tilbage)
Uddrag fra anmeldelse i Kunstavisen
”Dybest set maler hun hele tiden ét stort værk, uanset hvor mange lærreder, der måtte være tale om. Farverne er vilde og brugen af dem uhæmmet. Hun sampler symboler og troper og figurer, hun drysser sentenser og ord ind, hvor det måtte passe og ikke passe.
Kunstnerens tilgang er graffiti- og street art’ens, men stilmæssigt er hun sin egen. Med begejstring kundgør hun, at et af hendes bon mot’er er at ALT ER MULIGT, og ”Intet er helligt”…Det oser hendes billeder også af, og derfor emmer de paradoksalt nok af den særlige form for renhed, der kan ramme én, når udtryksoverskud og –glæde overtrumfer ethvert tilløb til selvhøjtidelighed eller filisteri. Det er collager af indtryk, fliksende og flaksende som en lydmontage, billedkommunikation på et plan, man ikke møder hver dag.”
Af Preben Winther, Kunstavisen.
Censurerede udstillinger
2008: Vinder 1. præmie på Den Censurerede Udstilling ved Hillerød Kunstdage.
2010: Deltager med 2 malerier på Den Censurerede Udstilling ved Hillerød Kunstdage.
2016: Deltager med 2 værker på Den Censurerede Udstilling ved Hillerød Kunstdage.
Andre censurerede udstillinger: LKOpen24, Hvidovre Censurerede HCU
Udpluk af diverse udstillinger
Sostrup Slot, Frederikshavn Kunstmuseum, Nationalbanken, Gentofte Hospital, Rockwool, CMIT, Kone, PFA, Pensam, Galleri Elander, Galleri Øckenlund, Galleri Nittenunder, Galleri September, Galleri Tibirke, Havnegalleriet, Brøndsalen, Helligaandshuset, Kunstrunden Nordsjælland 2009-2024.
Udstiller i Art&, Slotsgade 65, kld., Hiorts Passage 1, 3400 Hillerød. Åbent når skiltet er ude.
Medlem af Kunstnergruppen Syv Sind
Gruppen består af Bjørn Eske Brammer, Catharina Nordlindh, Helle Rask Crawford, Lene Sandvang, Søren Knudtzon og Susanne Helwig.
Medlem af Kunstnergruppen DiversArt
Gruppen består af: Antonio Rodriguez Moreno, Cédric Marquis, Kathrine Bundgaard, Kresten Vestbjerg Andersen, Lene Sandvang, Mette Bistrup.
Se mere på facebook.com/DiversArtKunstCollectiv
Medlem af "Kunstrunden Nordsjælland"
Se mere på www.kunstrunden.dk
Lene Sandvang er autodidakt billedkunstner og har modtaget undervisning af bl.a. Bjørn Ignatius.
Uddannet cand. mag. i Kinesisk og Formidling på Københavns Universitet.
Nøgleord: fred, kvinder, en ny tid, roser, blomster, spirer, kærlighed, intuition, natur, stilhed, gro, rødder, vingefang
Nøgleord: vildskab, streetart, sjov, farver, dybde, musik
Nøgleord: kuverter fra hele verden, frimærker, egne digte, broderier, tegninger, tanker, kinesisk papir, tapet og meget mere...
Portrætter malet og skrevet med den portrætteredes navn.
Gaver til konfirmationer, bryllupper og andet.
Nøgleord: fantastiske former, runer, dansk fortid, stolthed, storhed, råhed, styrke, natur, egestammer, havet, udforskning
Nøgleord: natur, blomster, enkelthed
Mandagsrækken
Tirsdagsrækken
Torsdagsrækken
Minirækken
Det gode, lange og sammenhængende individuelle undervisningsforløb:
En oase med fordybelse, udtryk, overvejelser, hul-igennem til egen malerstil, eksperimenter og sparring.
En kombination af stærkt individuelt fokus og holdets interne dynamik.
Kunstnerisk og personlig sparring til dig lige præcis på det sted, du er i din kunstneriske udvikling.
Kurset henvender sig både til dig, der er godt i gang med at lave billeder, men også til dig der gerne vil i gang eller ”blot” vil have et frirum til at male.
Materialer:
Du skal selv medbringe lærreder og pensler og andet malergrej. For 50 kroner pr. gang kan du bruge min maling.
Opmagasinering af dit malergrej:
Du kan vælge at lade det hele blive fra gang til gang, gerne i en kasse der kan stables.
Drikkevarer og sødt:
Der vil være kaffe, te og frugt...og nok også lidt chokolade med mere..
Hvornår vinter/forår 2025:
Mandagsrækken: 20.1. - 7.4.
I alt 12 mandage 10 - 13.
Tirsdagsrækken: 21.1. - 8.4.
I alt 12 tirsdage 19 - 22.
Torsdagsrækken: 23.1. – 10.4.
I alt 12 torsdage 19 - 22.
Minirækken 2025: 8.5. - 13.6,
5 torsdage 19 - 22
Pris.
2900 kr. for Mandags-, Tirsdags- og Torsdagsrækkerne (12 gange)
1500 kr. for Minirækken
"Det har bare været de allerbedste dage nogensinde…..."
"Det allerbedste ved Lene er, at hun ikke bruger ordet SKAL….."
"Vi kan bare lave lige præcis det, vi har lyst til…..."
Workshoppen består af en verden af kunst i tre dage……Det skal være sjovt, kreativt, frit, styret og underholdende. Det foregår i mit atelier, der er fyldt med skøre, skæve, sjove og finurlige malerier, brædder med ord på, køer, fotos, sten og malede borde. Så atmosfæren og stemningen er i top og temmelig autentisk!
Du kommer til at bruge akrylmaling, glimmer, tusser, blyanter kul og meget mere. Og så bruger vi både lærred, papir, træ og hvad der eller måtte dukke op.
Jeg kommer med spændende og skøre idéer, som man kan vælge at bruge:
Vi tegner med lukkede øjne, med den "forkerte" hånd, styrer hinandens hænder, vender ryggen til, maler med hvid maling og slutter af med at "pletkaste" malingen……..Lyder det sjovt, så kom og vær med :-)
Måske skal vi kaste med maling og så finde motiverne. Måske på afdækningspap?
Man kan "bestille" små, store, runde, trekantede pap-lærreder alt efter lyst….Vi skal også arbejde på rigtige lærreder - store, mellem og bittesmå.
Hvornår 2025:
Påske 2025: 14. - 16.4.25
Sommer 2025: 29.6. - 1.7.25
Førstedagen 10 - 15. De næste to: 9 - 15. Fernisering på tredjedagen kl. 15 – 16. Alle forældre, bedsteforældre og venner er velkomne. Så mange som muligt...
Pris: 1195 kroner, hvoraf cirka 300 kroner går til materialer og fernisering.
Hvem er det for? Børn 8-13 år, som nyder at udtrykke deres kreativitet og gerne vil have det sjovt.
Sjov og hyggelig malerdag for kreative børn og deres bedsteforældre - hvor alt er tilladt - næsten......... :-)
Jeg glæder mig til at invitere børnebørn og deres bedsteforældre ind i det skønne farverige univers mit atelier, hvor alle maler. Det bliver garanteret sjovt, kreativt, frit, styret, lærerigt begge veje og underholdende. I kommer til at bruge akrylmaling, glimmer, tusser, blyanter og meget mere.
Jeg kommer med spændende og skøre idéer, som man kan vælge at bruge:
At tegne med lukkede øjne, med den “forkerte” hånd, styre hinandens hænder, vende ryggen til……..
Lyder det sjovt, så kom og vær med.
Det foregår i mit atelier fyldt med maling på gulve og vægge, farverig kunst og finurligheder man kan gå på opdagelse i.
Hvornår forår 2025:
Lørdag d. 1.2. og lørdag d. 1.3. Klokken 11-15.
Vi kan maks være 10 personer, så det bliver et lille hyggeligt hold.
Hvem er det for: Børn og deres bedsteforældre, som nyder at udtrykke deres kreativitet og gerne vil have det sjovt. Børn deltager med bedsteforældre eller deres forældre – ikke alene.
Pris: 375 kroner pr. person. Jeg sørger for maling, pensler, glimmer, tusser, lærred, papir, staffelier…..
Kaffe, te, saftevand og knas er inkluderet.
Frokost: Tag selv madpakke med.
Tøj: Tag tøj på, der kan tåle at blive malerplettet.
Fornyelse og fordybelse…..
12 timers individuel undervisning, sparring, snakke og udfordringer, hvor I ikke skal tænke på andet end at lege, glædes og elske farverne og få noget på et lærred eller papir eller?
Jeg starter med et oplæg om en spændende kunstner til inspiration og refleksion. Jeg fortæller om baggrund, tanker og viser eksempler på hans/hendes kunst. Måske inspirerer det til en ny tanke, teknik, motivvalg, farvepalet, idé – og det hjælper jeg gerne med :-)
Med udgangspunkt i dit eget unikke billedsprog finder vi sammen nye veje, udtryk og teknikker og fokuserer på dine styrker, udfordringer og inspirationskilder.
Kurset henvender sig både til dig, der er godt i gang med at lave billeder, men også til dig der gerne vil i gang eller ”blot” vil have et frirum til at male.
Hvornår forår 2025:
29. - 30. marts. Begge dage 10 - 16
Pris weekendworkshop:
1790 kroner. Frokost er inkluderet og der vil være kaffe, te, frugt/chokolade.
Malergrej:
Du skal selv medbringe lærreder og egne pensler, - og at du frit kan låne øvrigt malergrej.
Du er velkommen til at bruge mit akrylmaling mod betaling af 300 kroner (weekend).
Og tag gerne et maleri eller to med, hvis du er gået i stå og mangler sparring!
1:1 Undervisning/coachingforløb
Kunsten at komme ind til kernen i eget maleri.
Professionel, indlevende og inspirerende sparring fra en aktivt udøvende kunstner, underviser & coach i eget atmosfærefyldte atelier fyldt med kunst og maling på gulve og vægge…
”Efter 4 års blokade af min kreativitet og maleglæde, har jeg nydt godt af et længere og overordentlig inspirerende 1:1 undervisningsforløb hos Lene Sandvang. Allerede efter de to første møder 'sprængtes' min blokade og lysten til at male vendte tilbage. Lene hjalp mig med at 'give slip'. Alt var tilladt, og målet var ren glæde ved flowet i at arbejde frit med farverne, uden forventninger til resultatet. Betingelse for motivet: alt, hvad der giver følelsen af maleglæde. Jeg fik kappet en hæl og klippet en tå mht. mit behov for perfektion, som nu er så godt som forsvundet. Hvilken lettelse, og glæde!
Tusind tak til dig Lene! Du er en utrolig dygtig og erfaren kunstner, men samtidig også en fantastisk coach og et finurligt, humoristisk og inspirerende menneske. Det er helt vidunderligt at bevæge sig i dit miljø, hvor der bare øses med forståelse, nærvær og spændende læring. Jeg kan anbefale Lene på det varmeste til alle med behov for støtte i deres kunstneriske proces.” Birgitte Høxbroe, maj 2020
Vi starter med et indledende møde, hvor personligt formål og behov afklares, dernæst sammensættes et program designet til dig.
Formål kan være:
- så det kan gå i rigtigt mange retninger – og så kan det jo også ændre sig undervejs….
Indhold kan være:
Pris: 475 kr/timen
Workshoppen består af en verden af kunst i tre dage……det skal være sjovt, kreativt, frit, styret og underholdende.
Det foregår i mit atelier, der er fyldt med skøre, skæve, sjove og finurlige malerier, brædder med ord på, køer, fotos, sten og malede borde. Så atmosfæren og stemningen er i top og temmelig autentisk!
Du kommer til at bruge akrylmaling, spray, glimmer, tusser, blyanter kul og meget mere. Og så bruger vi både lærred, papir, aviser, afdækningspap, træ og hvad der eller måtte dukke op.
Nøgleord:
Det skal være spændende, gerne lidt skørt og intenst. Vi skal male, snakke, udvikle, strege ud, male over, springe højt, kaste med maling, bruge spray, stjæle motiver, lave blindtegninger, male med den forkerte hånd.......og meget mere.
Hvornår 2025: Datoer er ikke afsat endnu.
Fredag 17-20, lørdag og søndag 10-15. Fernisering søndag 15-16.
Pris: 1500 kroner, hvoraf cirka 300 kroner går til materialer. 500 kroner betales som depositum ved tilmelding og resten en måned før kursusstart.
Hvem er det for: Unge 13 - 19 år, som nyder at udtrykke deres kreativitet og gerne vil have det sjovt.
Vi maler igennem natten...! Og ser hvad der sker med malerierne….
og hele den efterfølgende dag. Og måske tage en time eller flere på øjet....
Jeg sørger for mad og drikke, I sørger for soveposer, luftmadrasser og egne tandbørster.
Der vil være undervisning hele fredag aften til klokken 22 - og fra 10-17 om lørdagen....natten er til egen disposition....
Hvornår 2025:
6. - 7. juni. Klokken 17 - 17.
13 - 14. juni. Klokken 17 - 17.
Hvor: Øllemosevej 53, 3200 Helsinge
Det afholdes i mit fritidshus, så vi kan bo midt i den skønne natur....
Pris: 1950 kroner. Mulighed for køb af maling for 250 kroner.
Mad, drikkevarer og sødt: Aftensmad, morgenbrød og frokost er inkluderet og der vil være kaffe, te, frugt/chokolade.
Materialer: Du skal selv medbringe lærreder, maling og pensler.
På den tidligere sommerworkshop opstod så mange gode ting og sager undervejs - store drømme, indsigter, eksperimenter, dybe snakke, ejerskab, glæde, ærlige dialoger og masser af skønne malerier. Så jeg er spændt på hvad der sker på denne her i sommeren 2024!
Hver anden dag starter jeg med et kort oplæg om en kunstner til inspiration og refleksion – baggrund, tanker og viser eksempler på hans/hendes kunst. Måske inspirerer det til en ny tanke, teknik, motivvalg, farvepalet, idé. Og så må vi se, hvad der sker.....
De fem dage i træk giver muligheden for at arbejde sig ind i et flow, et mood og nogle smukke malerier.
Hvornår 2025
7. - 11. juli
Tider: Alle dage 10 - 16.
Om tordagen: 10 - 20, hvor vi maler videre og slutter med aftensmad og hvis vejret tillader det - et bål i haven.
Hvor: Øllemosevej 53, 3200 Helsinge
Det afholdes i mit fritidshus, så vi er midt i den skønne natur....
Pris: 3500 kroner. Mulighed for køb af maling for 700 kroner for alle dage.
Mad, drikkevarer og sødt: Aftensmad torsdag samt kaffe, te, frugt/chokolade er inkluderet. Medbring selv frokost til alle dage.
Materialer: Du medbringer selv eget malergrej.
"Kunst er det, man ikke kan. Hvis man kunne, var det jo ingen kunst." Storm P
"Kreativitet trives på kanten. Det vil sige på kanten af eksisterende viden og koncepter og på kanten af eller i spændingsfeltet mellem forskellige brancher og forskellige medarbejdere og livsområder."
Citat fra ’I bad med Picasso. Sådan bliver du mere kreativ’, Lene Tanghøj og Christian Stadil
Jeg tilbyder workshops med maleriet som middel til at
Kunst, kreativitet & innovation
Samarbejde, sjov & frirum
Maling, pensler & lærred
Hvad: Malerworkshops med skarpt fokus på virksomhedens præcise behov: Samarbejde, innovation, bæredygtighed, værdier, personprofiler og meget andet.
Hvordan: Deltagerne opdeles i mindre hold og skal samarbejde omkring et eller flere større fælles malerier. Der kommer kunstneriske og samarbejdende opgaver undervejs for at sætte fokus på samarbejdet/dagens emne.
Workhoppen afsluttes med fernisering, kunstnertaler og champagne.
Hvorfor maleri: Alle kan male – også selvom mange tror de ikke kan. Men der er streger og farver i alle. Medarbejderne bliver taget ud af den vante sammenhæng på kontorerne, de sidder ikke bag borde og diskuterer, men bruger penslen og lærredet som udtryksmiddel. Dette giver en ny kreativ, inspirerende og tankevækkende indgangsvinkel til samarbejdet omkring dagens fokus.
Hvor: Workshoppen foregår i mit atelier Kunst i Slotsmøllen i Hillerød. En bygning hvor der har været mølle i over 800 år tilknyttet Frederiksborg Slot. Højt til loftet, smukt dragerværk af solide egestolper, rustikke vægge og en atmosfærefyldt ånd.
Praktisk: Da det foregår i mit atelier, kan man spilde maling på vægge og gulve. Jeg har lærred, maling, pensler, paletter, staffelier, glas til vand og meget andet. Ydermere har jeg overtræksdragter – men tag meget gerne arbejdstøj på som kan tåle at blive plettet.
Mobil & mailadresse:
Adresse
Follow Us
Mit atelier er i kælderen på adressen Slotsgade 65, som også kendes som Frederiksborg Slotsmølle. Atelieret ligger lige ved siden af Jensens Bøfhus og du finder det i Hiorts Passage mellem nr. 65 og Jensens Bøfhus.
Parkering via Klostervej, den store P-plads til højre. Indgang til atelieret er i modsatte hjørne af indkørsel til P-plads.
Jeg bor simpelthen lige midt i den hvide ring på kortet.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes